Samsynsproblemer hos sportsfolk
Har du problemer med at gribe bolden, er afstandsbedømmelsen ikke helt i top eller placerer du ikke dig selv korrekt på banen kan det være samsynet, der forhindrer dig i at nå dit fulde potentiale.
Sportsvision er TrainYourEyes-træning, der specielt henvender sig til sportsfolk og bruges internationalt af elitesportsfolk, blandt andet Team Danmark. Fritids-sportsfolk kan have lige så stor gavn af træningen for at udnytte potentialet fuldt ud. Specielt indenfor sportsgrene som håndbold, badminton, tennis, golf, fodbold, motorsport, skydning, skisport etc. er det essentielt, at synet er optimalt.
Symptomer på samsynsproblemer i sport
Afstandsbedømmelsen ikke helt i top
- For mange fejlafleveringer – de er for upræcise
- Har en svag side/blind vinkel
- Bedømmer afstande for korte – reagerer for hurtigt
- Bedømmer afstande for langt væk – reagerer for langsomt
- Gentager ofte dine fejl
- Problemer med timing
- Svært ved skiftende lysforhold
Synsmæssige udfordringer
- Hovedpine/trætte øjne
- Nedsat overblik
- Svært ved at placere dig korrekt
- Har for svingende præstationer
- Meget nedsat udholdenhed og overblik ved sene kampe i forhold til tidlige kampe
Synsmæssigt lidt på bagkant
- Svært ved at huske taktikker hurtigt og visuelt
- Problemer med at tænke fremad i spillet – “læse spillet”
- Svært ved at læse modspillernes næste “træk”
- Er kun “skarp” i 10-20 minutter ad gangen
- Lav koncentrationsevne – nem at distrahere
TrainYourEyes Sportsvision træning
TrainYourEyes har arbejdet med over 1.500 topatleter i DK, Norge, Tyskland, Østrig og Schweiz. Topatleterne er fra 30 forskellige idrætsgrene samt af begge køn. I Danmark har TrainYourEyes siden 2001 samarbejdet med landsholdene indenfor blandt andet håndbold, golf, ishockey, bueskydning, badminton og bordtennis samt med andre elitesportsudøvere under Team Danmark.
TrainYourEyes-træning går ud på at arbejde med koordinering af øjenmusklerne, fiksering og skarphedsindstilling af øjnene. Ved sportsvision går man ind på følgende specifikke områder og træner på et meget højt plan:
- Koordinationen mellem øje og hånd/fod
- Øjnenes evne til at ramme et punkt præcist
- Evnen til at fokusere på objekter i høj fart
- Balancen
- Afstandsbedømmelse og det et perifere syn
- Omstillingsevnen fra nær til fjern og omvendt
- Udholdenhed - koncentration
- Visualiseringsevnen
Formålet er at overføre den bedre kontrol med øjnene til en bedre præstation på banen.