Udvidet synstest
Har du mistanke om, at samsynet ikke er godt, bør synet grundigt undersøges hos en TrainYourEyes-optometrist, der laver en udvidet synstest. Her sammenligner din synstræner de subjektive problemer med de objektive resultater gennem en stor mængde anerkendte synstests med internationale normværdier. Dette gøres for at være helt sikker på, at synstræning skal igangsættes.
Her er et eksempel på et forløb med synstræning
Grundig undersøgelse af syn og samsyn
Forløbet starter med afklaring om, hvorvidt problemer med syn og samsyn er årsagen til dine samsynsproblemer. Det er ikke nok at få konstateret, om man ser bogstaverne på synstavlen. For blandt andet læsefærdighederne er det mindst lige så vigtigt at få undersøgt, om øjnenes indbyrdes arbejder godt nok sammen, samt hvordan resten af kroppen fungerer i relation til dette. Børn under 10 år henvises desuden til øjenlæge.
Beregning af individuelt træningsprogram og træning
Efter den grundige synsundersøgelse kan optometristen vurdere, om det er relevant med et TrainYourEyes-træningsforløb. I givet fald vil denne kunne fortælle ca. hvor lang tid det vil tage samt hvad det koster. Derefter beregnes et individuelt træningsprogram med både fysiske og online-øvelser udformet som spil. Der skal trænes ca. 20 minutter hver dag. Det kan være hårdt, så det er vigtigt at være motiveret.
Kontrol
Hver anden til tredje uge kommer man til kontrol hos sin TrainYourEyes-optometrist, hvor træningen evalueres og løbende tilpasses. I TrainYourEyes-træningen trænes flere synsfunktioner parallelt og sværhedsgraden øges med nye øvelser. Når man træner de anbefalede 20 minutter om dagen, kommer resultaterne ofte hurtigt - jo mere intensivt og disciplineret man træner, desto hurtigere er man færdig med træningsprogrammet. Typisk vil et træningsprogram bestå af 6-12 kontroller alt efter omfanget.
Slut kontrol
Efter ca. 4-8 måneders træning er den sidste øvelse på træningsprogrammet færdiggjort. Den indledende grundige undersøgelse af syn og samsyn gentages for at registrere både de subjektive og objektive forbedringer. Når samsynet er trænet op via TrainYourEyes, går det typisk ikke tilbage igen, medmindre man er uheldig og får f.eks. en hjernerystelse eller lignende. Træningen er således selvforstærkende.